FREDERIKSVÆRK OG OMEGNS KUNSTFORENING
OLE OLSEN
"Raketoberstens søn"


Ole Olesen udstiller i Ågalleriet, Hans Futtrups Sti 3, 3300 Frederiksværk, fra lørdag 10/1, hvor der er fernisering kl 1400 til 31/1.
Udstillingen er åben torsdag til søndag kl 13-16.
Der er gratis adgang og alle er velkomne til ferniseringen.

Kunstneren skriver:
"Lundbyefølgetonen fortsætter nu i Frederiksværk og Omegns Kunstforening efter 12 års eftermiddagssøvn!
Det aktuelle i denne udstilling er en artikel i Frederiksborg Amts Avis fra d. 06.- 09. - 2014, der omhandlede Skovriddergårdens mulige salg.
I dette hus opdrog raketoberst Lundbye sine sønner, bl.a. maleren Johan Thomas Lundbye.
Set i lyset af disse begivenheder, har jeg taget og brugt et foto af raketoberstens embedsbolig, som ligger i skoven ved Arresødal. Min første udstilling fra 2007 handlede om J. Th. Lundbyes kærlighedsforhold til Marie Louise Neergaard og den såkaldte ”Lange Bog”.
Nu er det raketoberstens hårdhændede opdragelse af sine sønner, der danner grundlag for de nye billeder."


Ole Olesen er uddannet på Kunstakademiets Malerskole 1964-71, under Prof. Søren Hjorth Nielsen. Han er medlem af bl.a. kunstnergruppen “ Brød i Fryseren” og har mange udstillinger bag sig. Ole Olesen har lavet udsmykninger Udsmykninger på bl.a. Københavns Universitet, Amager(1998). og Falkonergårdens Gymnasium. Han har solgt til bl.a: Kobberstiksamlingen. - Statens Kunstfond 1994-2000-2001. - Københavns Kulturfond, og har modtaget Statens Kunstfonds Arbejdslegat og Akademietrådets Præmiefond.
Ole Olesens biografi kan læses i Weilbach's Kunstnerleksikon. - Dansk Kunst 2000 og 2001. Han blev valgt til Årets Skovhuskunstner 2014.
Kunstneren er repræsenteret på:
Kobberstiksamlingen. - Statens Kunstfond. - Skovgård Museet, Viborg. Anette og Jesper Rasmussen, Vester Såby.
Medlem af:
Brød i Fryseren. - Kunstnersamfundet. - Konos. Årets Skovhuskunstner – 2014.

Ole Olsen CV Ole Olsen CV
10/01 - 31/01 Ole Olesen