FREDERIKSVÆRK OG OMEGNS KUNSTFORENING
LONG STORY
JØRGEN FOG For Jørgen Fog er værket ikke skabt ud af intet, ikke et uformet materiale der har taget form under kunstnerens suveræne hånd. Værkets materiale har som regel en tydelig forhistorie, og blandt den række af indgreb han udsætter det for, er det første en forholdsvis enkel flytning af genstanden fra en sammenhæng til en anden. Det lokale har været omdrejningspunktet, og til udstillingen i Ågalleriet knytter kunstneren an til og aktualiserer krudtværkets historie. Fog har bl.a. lånt en gipsafstøbt buste af Peter Hersleb Classen fra Arresødal Slot, der ligger ved den anden ende af Arresøkanalen i forhold til Ågalleriet. Broderen Johan Frederik Classen var erhvervsmatadoren der i 1700-tallet anlagde krudtværket og kanonstøberiet, og dermed Danmarks første industriby, Frederiksværk, der forsynede staten med kanoner, krudt og kugler. Flytningen af den historiske genstand mellem to steder og tidsrammer rykker den frem for publikum, og ændrer betydningen af busten fra skulpturelt motiv og arkitektonisk dekoration, til placeringen på udstillingen mellem Fogs øvrige værker. Her understøttes den af en funktionel kombination af transportkasse og podie, kobler derved busten til kanalen som vital forbindelse mellem Arresø, Classens bolig på Arresødal og krudtværket med i dag Ågalleriet. En opstilling af akvarier med rustfri stålrammer udgør et system af montrer hvori udstilles assemblager af objekter og fragmenter. Opstillingen med vandpumpe og slangeforløb reflekterer den underliggende struktur for etableringen af krudtværket, og den potentielle udnyttelse af energiresourcen i vandets kredsløb i naturen, som skyldes vandstandsforskellen på fire meter mellem Arresø og Roskilde Fjord. Der etableres til udstillingen et komplekst og flydende felt af kunstneriske arbejdsgange som følger af hinanden mellem Fogs værker. Flygelet med dets koniske ben på messinghjul, fast inventar i det lange gallerirum, udnyttes som en nærmest svævende platform for opstillede collager af udklip fra Illustreret Tidende anno 1887-88. Endelig indgår en videoinstallation bestående af inventar fra et hjemmebygget autoværksted, bjærget fra garagerne under Agerkær højhuset i Rødovre, der i 2012 blev nedrevet ved sprængning af frygt for sammenstyrtning af det senmodernistiske betonbyggeri. En monitor ophængt på væggen sammen med simple værktøjstavler viser en timelang videomontage af klip optaget af beboere i de omkringliggende højhuse fra forskellige vinkler og afstande. Vekselvirkningen mellem det historiske eller klassiske om man vil, og moderniteten, går således som en slags materialistisk dialektik gennem processen og værkerne.
JACOB TUE LARSEN Siden 2022 har Jacob Tue Larsen arbejdet med et projekt omkring landskabsbilleder på Bornholm. På sine ture rundt på Bornholm har han været ude for at finde de samme steder, hvor landskabsmalere de sidste næsten 200 år har fundet deres motiver. Udover at finde disse steder dukkede samtidig andre motiver op end kun landskabsmalernes. På flere lokaliteter, som er grundlaget for mange oprindelige motiver gengivet i mere eller mindre kendte landskabsmalerier, fandtes også en særlig stemning. Og måske netop det har været årsagen til, at et bestemt sted blev valgt som motiv for de tidlige landskabsmalere. Udover at lokaliteterne har været kendte, maleriske, betydningsfulde eller historiske, har de for de tilrejsende landskabsmalere haft det eksotiske islæt, som mange malere tidligere søgte i det sydlige Europa. Under kunstnerens arbejde på de forskellige steder var det ikke kun de oprindelige motiver for malerierne, som fangede hans blik. Mange steder oplevede han som værende af en anden verden med et eget liv; en slags parallelunivers. Hvilket mindede ham om fortællingerne fra Bornholm om de underjordiske. På Bornholm er der udover de spændende og smukke landskaber også fortællinger om andet liv; andre væsner. Om det er rigtig eller forkert, virkeligt eller ej, er ikke det vigtige. Kunstneren mødte indimellem folk, som kunne berette om oplevelser med fænomenet. Og indtrykket er, at det er virkeligt for dem, som oplever dette andet. Det andet er ikke kun godt eller skidt; smukt eller grimt. Det kan vise sig at være urovækkende og samtidig også en god oplevelse. Nogle steder oplevede han en atmosfære, som gjorde stedet bemærkelsesværdig. Og det gjorde ham nysgerrig på, hvad der egentlig var på færde. Billedserien Det Underjordiske er et forsøg på at indfange det særlige, som kunstneren fandt på steder, hvor ting kun lader sig ane, men aldrig ses helt klart. Det Underjordiske er en fortsættelse af Jacob Tue Larsens mangeårige arbejde med det fotografiske medie i en retning af at skabe billeder, som ikke længere er en repræsentation af en virkelighed foran kameraet, men billeder med en egen virkelighed. Kunstneren siger selv om denne del af projektet: ”Mit arbejde med fotografiet ligger i det her tilfælde i forlængelse af den maleriske tradition fremfor en fotografisk. Heri ligger muligheden for friere at kunne udtrykke de indtryk, som en væren i landskaberne og naturen skaber”. Og billedserien Det Underjordiske er da også en noget anden tilgang til arbejdet med fotografiske landskabsbilleder end den traditionelle
28. sep.-19. okt. Jørgen Fog & Jacob Tue Larsen