FREDERIKSVÆRK OG OMEGNS KUNSTFORENING
Svend Danielsen
Tekst fra kunstneren
En stor alsidighed i tilgange, materialer og medier præger Svend Danielsens mangeårige virke.
Dog er maleriet forblevet et centralt punkt i Danielsens praksis, hvor han konstant søger at gå fordomsfri og åben til sit lærred. Svend Danielsens malerier er præget af humoristiske eksperimenter, hvor abstraktion og figuration står side om side. Der er stor spontanitet og åbenhed
at spore i Danielsens værker, og han diskriminerer ikke, hvilke elementer der er vigtige nok til at finde vej ind i hans kunstneriske univers. Værkerne er præget af en nysgerrighed for både farver, komposition, tekstur og linjer, og der inddrages sammenstød i materialer, blandes og matches for at skabe nye møder i maleriet. Mellem de lette og legende tilgang er der dog også gådefulde eller
storladne værker, og derfor lader Svend Danielsens værker sig ikke kategoriserer under en specifik stilart eller udtryk, men breder sig ud i et konstant eksperimenterende felt.


EN ANDEN TEKST
Svend Danielsen har en umiddelbar eksperimenterende og vidtfavnende tilgang til kunsten. Han maler, tegner, laver installationskunst og performances samt spiller i et fluxus-inspireret band, der improviserer musikalsk med inddragelse af alverdens forskellige lyde af raslende legetøj, rytmeslag på en køkkenvask, sampling af lyde fra en computer og lignende. Gruppen, som også i mange år talte Peter Vest Holmgren, har
et skiftende antal deltagere, fortrinsvis malere, ligesom den ændrer sit navn fra optræden til optræden.

Svend Danielsens værker er abstrakte kompositioner med en koloristisk bearbejdning af farven. I spilletmellem farverne bliver papirets eller lærredets hvidhed, som anes rundt omkring i værkerne, en vigtig resonansbund. På andre værker ses en enkel streg påsat uden baggrundsfarve.  Figurerne og tegnene på
Danielsens værker er udført spontant, og de kan nogen steder minde om børnetegninger eller brudstykker af en tegneserie. 

Samlet set er der tale om en arbejdsproces, der ofte inkluderer flere farvelag og en dynamisktilgang til såvel mediet som billedsproget.

Helt nonfigurative er værkerne sjældent, da de ofte medtager enkelte genstande udefra eksempelvisen tændstikfigur, en plante, omridset af en figur eller noget, der kan minde om en skulptur. Værkerne har dermed en åben, eksperimenterende form med plads til det uafsluttede og det finurlige. Undertiden udstyrer
Svend Danielsen også sine værker med et stykke stof, som falder ned over billedet for at skabe liv til den malede flade.
Værket er præget af påfund af mange forskellige slags i et abstrakt maleri med figurative elementer.
CV
Svend Danielsen f.1955
Uddannelse Det Kongelige Danske Kunstakademi 1974-78
Privat hos Hans Chr.Høier
Soloudstillinger
“Kaktussens Hjemve” Classeværelset  2021
“Under Linjen” Overgaden.                   2018
“Undulat” Museumsbygningen              2014
Galleri Lars Borella.                2005 og 2013
Gruppeudstillinger
Den Frie Udstilling                      2021- 2024
Koloristerne                                2005 -2010
"Kiek de dat an”Das Atelier Kiel, Flensborg
Centralbibliotek, Kunstlermuseum Heikendorf
Tyskland, Classeværelset Kbh. 2019-2022
“Min Tid Som Pilot” Den Frie Udstillingsbygning Tønder Museum
Kunsthallen Gøteborg ,samt museer i Estland,Letland,Lithauen
Og Sct.Petersborg 1988-91
Charlottenborgs forårsudstilling og efterårsudstilling 1984
Repræsenteret : Statens Museum For Kunst, Hygum Kunstmuseum, Københavns Kommunes Kulturfond
Statens Kunstfond.  Legater : 15 junifonden 2020, Niels Wessel Bagges Kunstfond 2018, Ruth og Finn
Torjussens Fond 2016,
Statens Kunstfonds treårige Arbejdsstipendium 2013, Kunstnernes Understøttelseskasse 2011
31. august - 21. september Svend Danielsen