FREDERIKSVÆRK OG OMEGNS KUNSTFORENING
Karin Birgitte Lund, født 1946, arbejder med blyantstegninger og forskellige grafiske teknikker. I sine store blyantstegninger i farver skildrer hun det, vi andre ofte overser: Den afskallede mur, de
visne planterester eller farvernes og formernes spil over en krabbes skjold.
Gennem årene har Karin Birgitte Lund været optaget af forfaldet og den forvitring som foregår, når genstandene udsættes for vind og vejr. Ikke at hun tiltrækkes specielt af forfaldet, hun har snarere et vågent øje for det, og pointerer selv tilfældigheden i motivvalg: 

At hendes blik tilfældig træffer en ting, som tilfældigt har fået den placering og den medfart, der gør den interessant som kunstnerisk motiv.

Karin Birgitte Lund fotograferer sine motiver, før hun begynder at tegne dem, netop begynder, for Arbejdet er en langsommelig proces: Motivet vælger så at sige sig selv, men derfra er arbejdet det ene valg efter det andet: Farveholdning, komposition, kontraster, tæthed, rytme etc.
Som Karin Birgitte Lund selv beskriver overvejelserne forud for tegneriet. Farverne lægges på med små skraveringer, parallelle streger eller prikker, hvilket minder om den overflade, en konservator efterlader når middelalderlige kalkmalerier restaureres. Tætheden eller afstanden mellem skraveringerne markeres med lys/skygge, rum, dybde og perspektiv.

En realistisk udtryksform slog klart igennem hos mig i 1978, hvor jeg opholdt mig på Skandinavisk Forening i Rom. Blyantstegningen “Skandinavisk Forening Kl. 15” blev ovenikøbet - til forskel fra de fleste af mine andre tegninger - tegnet på stedet. Jeg arbejdede på tegningen hver dag kl.15, motivet krævede absolut dette bestemte tidspunkt af dagen, hvor skyggerne fra altanplanterne faldt ned over altankassen og muren på netop denne måde. Omend de dog forandrede sig lidt dag efter dag.

Ellers arbejder jeg som regel efter foto, da de motiver der fanger mig oftest befinder sig på de mest umulige steder. For at nævne nogle eksempler: En ridset plade under et sæde i sporvognen
linje 19 i Rom, - en jakke som en gadehandler har hængt på en mur (den hænger der indtil han lukker grønsagsboden), - et skilt fra et autoværksted på Nørrebro, - en mur på en trafikeret gade i
Rom o.s.v.

Mine tegninger fra midten af 70-erne havde realistiske træk, men de bestod af fragmenter i besynderlige sammenhænge, egentlig med en undertone af surrealisme. Jeg var på den tid meget
optaget af de amerikanske hyperrealister. For eksempel var jeg en stor beundrer af Chuck Close.

Også den svenske maler og tegner John e Franzéns billeder inspirerede mig enormt. Hans serie DOUG´S PLACE 1970-72,- hvis motiv består af to biler i en baggård i Los Angeles indrammet af en afskallet mur, et mærkelig mennesketomt stemningsbillede beskrevet helt realistisk på lærredet, - står den dag i dag for mig som en stor kunstnerisk oplevelse, og ledte mig måske på sporet af en mere realistisk udtryksform.

Jeg arbejder i dag på stort set samme måde, tegner absolut realistisk, men mine billeder kan i dag ofte ses som mere abstrakte i udtrykket, dette afstedkommet af at jeg går væsentligt tættere på motivet. Der bliver rum for rene linjer og rytmer og ikke mindst: Små tegnestrukturer opløser og erobrer motiverne.

_____________________________________________________

Rom, maj 1996 - Linie 19 (sporvogn). Påstigning på Piazza Thorvaldsen på vej til Via Flaminia. En af stolesæderne i sporvognen vender den anden vej og er hævet 1/2 meter over de andre sæder. Før hen sad billetkontrolløren på denne plads, nu står den til alles rådighed. Under sædet er en plade.
Den er fuld af ridser, opstået - forestiller jeg mig - ved at folks skohæle uroligt har stødt imod, især romerindernes høje hæle har vist sat deres spor. Jeg må have et billede af denne plade. For at få dette foto må jeg ned på alle fire på grund af dens lave position, det vækker stor undren blandt sporvognens passagerer og lidt fnisen og flovhed fra dem jeg følges med. Pladen fra linie 19 er nu
genopstået som to raderinger, ridset i en kobberplade, ætset og trykt.
Grafiker Karin Birgitte Lund, 3. - 24. september 2022