Ulla Bille er nok bedst kendt som portrætmaler. Ulla Bille har portrætteret et utal af kendte og ukendte personer, mange borgmestre er blevet portrætteret, kan nævne Borgmester Erik Nielsen, Rødovre Rådhus, Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø,København's Rådhus. Desuden har hun portrætter af blandt andet tidligere landstræner Sepp Piontek, rektor for Herlufsholm kostskole Klaus Eusebius Jakobsen, skuespiller Jesper Klein 2011, Tv-vært Clement Kjersgaard. Ulla Bille er medlem af BKF ,Billedkunstnernes Forbund, KKS ,Kvindelige Kunstneres Samfund.
Ulla Bille er uddannet på Aarhus Kunstakademi , ud over portrætmaler er hun også særdeles velanskrevet landskabsmaler. Især Færøerne har givet inspiration, men også dansk natur med valmuer, høns og køer har fundet plads på lærrederne .
Malene Bjelke:
Mennesket i Rummet – Rummet i Mennesket Malene Bjelkes skulpturer tager udspring i mange års arbejde indenfor teatret. Hun modellerer mennesker… mænd, kvinder, unge og gamle. Ofte i et indadvendt øjeblik – en pause – uden tanke på verden omkring. Arbejdet med skulpturerne kredser om menneskets livs- og sindstilstande – udtrykt gennem krop og rum. Skulpturerne viser typisk mennesket i samspil med et scenografisk element – en flade eller en form, der antyder et rum. I samspillet mellem figuren og det omgivende rum afdækkes menneskets indre landskab, hvor vi genkender os selv. Malene Bjelke arbejder i bl.a. ler, voks, pap, gips og flamingo. Den endelige skulptur fremstår oftest i gips eller i bronze.