Kulturcafé 20. marts kl. 14
At nærme sig billedet II v/ Anette Martinussen
På opfordring denne fortsættelse af Anette Martinussens foredrag, men man kan sagtens deltage, uden at have været med til det første.
Ved du, at billeder kan læses?
Når du ser på et billede, er et kort blik nok til, at motivet fremkalder en følelse af enten behag eller ubehag hos dig. Vi kan opfatte et visuelt udtryk langt hurtigere, end vi kan læse en tekst, men får vi hele billedets budskab med?
Vi kan nå dybere ind i et billedes betydning – ind til det bagvedliggende budskab og få større forståelse for, hvad kunstneren har tænkt eller har fået til opgave at tænke på, da billedet blev fremstillet.
Vi vil gå på opdagelse i billedets virkemidler, i samtiden, i kunstnerens eller bestillerens rolle og afdække de utrolig spændende historier, der gemmer sig i billeder.
Et foredrag, der giver dig redskaber til at præcisere dit budskab, når du maler og redskaber til at aflæse betydningen af billeder, når du går på udstillinger.
Arrangementet er gratis for medlemmer af Frederiksværk og Hundested kunstforeninger og koster 75,- kr for gæster.