Janna Lund
Jeg er håndens og formidlerens arbejder.
Jeg har vævet fra jeg var teenager og altid været optaget af gamle håndværk.
Mit første arbejde var som volontør på Nationalmuseets
konserveringsafdeling i Brede.
Siden blev jeg pædagog med drama som speciale, dette førte mig til at arbejde på et børneteater i flere år og siden igen på Nationalmuseet som den der skrev og stod for flere historiske medspilteaterforestillinger for og med børn. Heri indgik altid forskellige håndværk.
Først i 1980erne var jeg elev hos væver Margrethe Agger og tog siden diverse kurser under Stoftrykker og væverlauget.
Jeg er Billedkunstlærer fra Blågård seminarium og har diverse et årige billedkunstkurser fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
Ovenstående er det rent faglige, men min personlige udvikling og min drift for at formidle er blevet stimuleret gennem rejser til andre kontinenter.
Sydamerikas og Nepals textiler, Tanzanias inspirerende dansekultur, indiansk shamanisme og svedehytter og nu endelig vores egen nordiske folkekultur.
De sidste 17 år har jeg haft hus på Østmøn og dette sammen med mit engagement i det spirituelle netværk Grandmorthers Circle The Earth. DK har givet mig jordforbindelsen til det at bo og leve her i det nordiske.
Mit afrikanske dansenavn er Kubunga. Det betyder: Hende der rejser ud for at bringe viden med hjem og formidle den videre.
Det er mit liv At væve på mine værksteder både i Brumleby og på Møn og min undervisning af børn på Billedskolen i Tvillingehallen
Mette Bruhn
Uddannet fra Billedskolen i København i fra 1981 - til 84
2 års skole, og 2 år på superviseret værksted hvor jeg blev forelsket i keramik. Fra 1987 har jeg haft eget keramikværksted på Nørrebro i København.
Udover det visuelle udtryk har jeg også beskæftiget mig meget med Dans og performance, og det førte mig til at tage en magisk og vidunderlig uddannelse i U.S.A. på School for Body - Mind Centering. Det er en psykomotorisk uddannelse, og den har haft stor betydning for min kreative udvikling.
Samtidig tog jeg også en mindre uddannelse Totem Pole processen, som er en shamanistisk metode til at gennem bevidstheds rejser ind i den indre spirituelle verden at lære sig selv at kende. Jeg underviste i skolens materiale blandet med de andre erfaringer jeg havde i adskillige år både i udlandet og
herhjemme, hvor jeg havde et dansestudie, Slangens Øje i 10 år…
Jeg begyndte at længes efter at fordybe mig mere i Billedkunst og keramik, og blev inspireret til at tage kunstterapeut uddannelsen under Vibeke Skov.
Min drivkraft til at tage denne uddannelse, var at jeg håbede at få værktøjer til at håndtere den nogen gange meget alene og svære proces med at være billedkunstner, være tro mod sig selv og samtidig kunne leve af det.