FREDERIKSVÆRK OG OMEGNS KUNSTFORENING
Udstillingen i Ågalleriet 4. – 25. september 2021

KOMPOST KOMPAKT ALMANAK

Have arbejder af  Vibe Bredahl

Et samarbejde mellem Billedkunstner Vibe Bredahl og Forfatter Merete Pryds Helle

På udstillingen i  Ågalleriet  dykker Vibe Bredahl ned i jorden og komposterer en kompakt samling af collage, tegning og objekter med haven som omdrejnings punkt. I forbindelse med udstillingen udgivesbogen En rodløs havealmanak med tekst af forfatter Merete Pryds Helle og billedside af Vibe Bredahl.

Største delen af bogens værker er helt nye og vil blive vist for første gang på Ågalleriet.  
 
Rejsen er et gennemgående tema i Vibe Bredahls arbejde – både som geografisk reference og metafor. Et andet væsentligt element er naturens cyklus, også en form for ‘rejse’, som kan iagttages fysisk – på egen krop, i vores haver og i kompost. Hun arbejder ofte stedsspecifikt, som i projektet ’At vandre med sin arv’, som blev skabt til Nordkystens Kunsttriennale og senere udstillet
på Tegners Museum. Her udgjorde et lille transportabelt rum på hjul en slags mobilt erindringsrum for indsamlede objekter, planter og samtaler med de mennesker, som kunstneren mødte på sin researchrejse.

Jord og planter er vigtige element i  Bredahls værker som eksempelvis i værket Efterkommer der er lavet til ære for Jomfru Rist (1815 -1899), som stammede fra en sjællandsk adelsfamilie, men valgte at blive hedeopdyrker og eneboer i Midtjylland. Hun fik opførtet lille hus og anlagde en have og sled i mange år med at dyrke jorden langt ude på heden.

Dér hvor Jomfru Rist havde sin mødding, har Bredahl indsamlet reliktplanter, dvs. flora ved “fortidsmindet”
der ellers ikke findes i lokalområdet. Efterkommer ligner umiddelbart et herbarieblad, men bag de tørrede planter fordobles formerne af malede grå skygger på papiret som for at minde os om, at arven fra denne selvstændige kvinde gror videre på heden et sted. Ligeså har Bredahl i
værket Helenes Grav, indsamlet planter fra Sankt Helenes grav i Tisvilde og brugt dem direkte i værket. 

VIBE BREDAHL Født 1974  Medlem af Artist Pension Trust (Berlin), Kunstnersamfundets billedhuggersektion og BKF.
UDDANNELSE 1994 –2000 Det Kongelige Danske Kunstakademi, København.
UDVALGTE SOLO UDSTILLINGER
At vandre med sin Arv. Tegners Museum i 2020. Hen ad vejen, Martin Asbæk Gallery, København, The
Journey, Martin Asbæk Gallery, Copenhagen, Meeting Points, Markan, Amman, Jordan, Embroidery of the
Middle East, Le Pont Gallery, Aleppo, Syria, Hjem vendt rejs ende. Traneudstilling, Gentofte, Tilbygninger,
Temp, Bergen, Norge.
 
UDVALGTE GRUPPE UDSTILLINGER 
Rod I Norden, KunstCentret Silkeborg Bad 2020, Nordkystenskunsttrianale 2019, Taletid,
Efterkommer, Rønnebæksholm 2019, Mapping 72 Drawings, Friends with books, Hamburger
Bahnhof Museum 2019, Sommerrejsen,Skovgaard Museet, Viborg , KAN DU LEGE? KØS,Museum, Køge,
ENTER, Brandts, Odense, Jagten på noget andet, Johannes Larsen Museet, Kerteminde, Sommerrejsen
tilbage, Munkerup hus, Folkstone Prism ,Casino Metropolitano, Mexico City, Til Vægs, Kunsthal
Charlottenborg, Copenhagen, Denmark, Storyline, Galerie Susan Nielsen, Paris, France, Grænseland,
Flensburg, Germany, FORA – Andre fortællinger fra det uvisse, Randers Kunstmuseum, Stories from the
unknown, Tom Christoffersen, Copenhagen, Contact 2004, Lebanon, International Visual Art, Total Art
4/9-25/9: Billedkunstner Vibe Bredahl