Sommerens temaudstilling ” NATUR – naturligvis”
PRESSEMEDDELELSE 2021 – ÅGALLERIET. NATUR-naturligvis
Tekstilduoen RAA, Rikke Ruff – brodeuse og Annette Aare – tekstilkunstner har 10 års jubilæum i Ågalleriet med afholdelse af kollektive: Sommer-Tema-Udstillinger.
Hvert år i juli måned har Tekstilduoen RAA inviteret til en fælles udstilling med udgangspunkt i et givent tema.
Enhver udøvende har kunnet melde sig og gennem årene har der været vist håndværk, kunsthåndværk og håndarbejde indenfor et yderst bredt spekter fx maleri, collage, broderi, pil, væv, strik, glas, keramik, træ, foto, filt, plastic, papir, metal, tekstil og en hel del mix media.
I år er temaet: NATUR – naturligvis. Temaet blev frigivet sensommer/efterår, så alle har haft rig mulighed for at tænke nye tanker og ideer.
Natur og biodiversitet er aktuelle emner og i denne forbindelse har tekstilduoen RAA yderligere indbudt til en samlet Regnbue i Ågalleriet – fremstillet af bl.a. blade og blomster, netop i alle regnbuens farver.
Der er udendørs fernisering Søndag d. 4. Juli 2021 kl. 14:00
Udstillingen er åben hver dag, minus mandag, fra kl. 13 – 16:00 i perioden fra Tirsdag d. 6 Juli til Torsdag d. 29 Juli.
Ved grupper eller større antal gæster, kontakt evt. for en særaftale mht. åbning. Mobil: 6063 3195
Lørdag d. 17 Juli kl. 11:00 til ca. 12 / 12:30
vil Tekstilduoen RAA afholde en Billedkavalkade over de 10 forgangne år med alle de finurlige temaer som bliver krydret med anekdoter, oplevelser og narrativer.
Arrangementet vil foregå i Ågalleriet. Tilmelding nødvendig. Pris 50 kr. incl. mindre traktement samt en forfriskning.
Vi overholder stadig regeringens Covid-19 restriktioner, vi holder afstand og der er håndsprit i lokalet.
Velkommen i Ågalleriet, Hans Futtrups Sti 3.
Krudtværksområdet. Frederiksværk.
Husk dit Corona-pas !!